Dødsattest og dødsanmeldelse
Papirgangen efter et dødsfald er kortere end de fleste tror, og bedemanden klarer størstedelen. Her er hvem der udsteder hvad, hvilke frister der gælder, og hvilke dokumenter familien selv får brug for.
En læge foretager ligsyn og udsteder dødsattesten. Attesten går til myndighederne, ikke til familien. Dødsfaldet skal derefter anmeldes til begravelsesmyndigheden senest to hverdage efter, og begravelsen eller bisættelsen skal som hovedregel finde sted senest otte dage efter dødsfaldet. Bedemanden ordner normalt både anmeldelse og ansøgning. Skifteretten får automatisk besked gennem CPR-registret og skriver til de efterladte, typisk inden for to til fire uger.
Hvem udsteder dødsattesten?
Det gør en læge. Sker dødsfaldet på et sygehus eller plejehjem, er det afdelingens eller institutionens læge. Sker det i hjemmet, tilkaldes den praktiserende læge eller vagtlægen. Lægen foretager et ligsyn, hvor dødsfaldet konstateres og dødsmåden vurderes, og udsteder derefter attesten.
Attesten er todelt. Den ene del bruges administrativt af begravelsesmyndigheden og folkeregistret, den anden indeholder dødsårsagen og går til Sundhedsdatastyrelsen, som fører Dødsårsagsregistret. Attesten udstedes i dag elektronisk. I praksis betyder det, at familien ikke får et fysisk dokument i hånden, og at bedemanden kan gå videre med sit arbejde uden at vente på papir.
Dødsattest er ikke det samme som dødsanmeldelse
Dødsattesten er lægens dokumentation for, at et menneske er død, og hvorfor. Dødsanmeldelsen er de efterladtes henvendelse til begravelsesmyndigheden om, hvordan afdøde skal begraves eller bisættes. To forskellige dokumenter, to forskellige afsendere.
Når politiet inddrages
Kan lægen ikke afgøre, at dødsfaldet skyldes naturlig sygdom, skal politiet underrettes. Det gælder ved ulykker, selvmord, vold, pludselige dødsfald hos yngre mennesker og i tilfælde hvor døden er indtruffet uden lægelig kontakt forinden. Politiet foretager da et retslægeligt ligsyn sammen med en embedslæge, og i nogle tilfælde bliver der foretaget obduktion.
Det er en almindelig procedure og ikke i sig selv udtryk for mistanke. For familien betyder det, at afdøde ikke straks frigives, og at bisættelsen kan blive udskudt nogle dage. Begravelsesmyndigheden kan i de tilfælde give dispensation fra otte-dages-fristen.
Fristerne
De efterladte skal forholde sig til tre frister i den første uge. Bedemanden holder styr på dem, men det er værd at kende dem, hvis familien selv står for dele af forløbet.
| Opgave | Frist | Hvem gør det |
|---|---|---|
| Ligsyn og dødsattest | Hurtigst muligt | Læge |
| Anmeldelse af dødsfald | Senest 2 hverdage efter | Bedemand eller familie |
| Begravelse eller bisættelse | Som hovedregel senest 8 dage efter | Familie og bedemand |
| Urnenedsættelse | Senest 4 uger efter kremering | Familie og kirkegård |
| Ansøgning om begravelseshjælp | Senest 12 måneder efter | Familie |
Otte dage kan forlænges
Otte-dages-fristen er ikke absolut. Begravelsesmyndigheden kan give udsættelse, hvis familien bor i udlandet, hvis der er politimæssige forhold, eller hvis der er praktiske grunde. Bed bedemanden om at søge så tidligt som muligt, hvis I ved, at det bliver nødvendigt.
Sådan anmeldes dødsfaldet
Anmeldelsen sker til begravelsesmyndigheden, som i det meste af landet er sognets kirkekontor uanset afdødes trosretning. I de sønderjyske landsdele er det kommunen. Anmeldelsen indgives digitalt på Borger.dk med blanketten om anmodning om begravelse eller ligbrænding, og den underskrives med MitID.
Det mest almindelige er, at bedemanden gør det på familiens vegne. På blanketten oplyses blandt andet, om afdøde skal begraves eller kremeres, om der ønskes kirkelig handling, og hvem der er anmelder. Var afdøde medlem af folkekirken, registreres begravelsesformen samtidig i kirkebogen.
Det skal I have klar
- 1Afdødes CPR-nummer samt navn og adresse.
- 2Anmelderens MitID og oplysning om relationen til afdøde.
- 3Beslutning om begravelse eller kremering og om der ønskes kirkelig medvirken.
- 4Eventuelle skriftlige ønsker fra afdøde, for eksempel en begravelsesudtalelse eller et notat i papirerne.
Kan familien få dødsattesten?
Dødsattesten er en helbredsoplysning og udleveres ikke automatisk. Nærmeste pårørende kan søge om aktindsigt hos den myndighed eller det sygehus, der har attesten, og få en kopi. Sagsbehandlingen tager som regel nogle uger.
I langt de fleste praktiske situationer er attesten dog ikke det, der efterspørges. Banker, forsikringsselskaber og pensionskasser beder typisk om skifterettens brev eller en attest fra begravelsesmyndigheden. Det er værd at spørge, hvad de præcis skal bruge, inden I sætter en aktindsigtssag i gang. Skal boet behandles i udlandet, eller er der tale om en livsforsikring med krav om dokumenteret dødsårsag, kan attesten derimod være nødvendig.
Skifterettens brev
Skifteretten får automatisk besked om dødsfaldet gennem CPR-registret. Familien skal altså ikke selv anmelde noget. Brevet kommer til den nærmeste pårørende, typisk to til fire uger efter dødsfaldet, og indeholder et spørgeskema om boets forhold: gæld, formue, forsikringer og hvem der er arvinger.
Rør ikke boets værdier inden svaret
Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, bør arvinger ikke sælge, forære væk eller fordele afdødes ting. Betaling af regninger fra afdødes konto kan i visse tilfælde blive opfattet som, at man har vedgået arv og gæld. Er der tvivl om gælden, så kontakt skifteretten før I betaler noget.
De øvrige papirer
Ud over attesten og anmeldelsen dukker der som regel et lille sæt dokumenter op undervejs. Saml dem ét sted fra begyndelsen, gerne i en fysisk mappe, for de skal bruges igen og igen i månederne efter.
Vielsesattest eller dåbsattest
Kan blive efterspurgt af skifteretten eller pensionsselskaber for at dokumentere ægteskab og slægtskab. Bestilles hos kirkekontoret eller på Borger.dk.
Testamente
Er der oprettet notartestamente, ligger det registreret i Centralregistret for Testamenter, og skifteretten finder det automatisk. Et testamente skrevet derhjemme skal familien selv finde frem.
Regninger fra bedemand og kirkegård
Gem dem. De er dokumentation ved ansøgning om begravelseshjælp og indgår i boets regnskab over for skifteretten.
Oversigt over abonnementer og konti
Ikke et officielt dokument, men det der oftest mangler. Læs mere i artiklen om digitalt eftermæle.
Fire råd om papirgangen
- Spørg altid modtageren hvad de konkret skal bruge, før I bestiller attester. Ofte er skifterettens brev nok.
- Lad bedemanden stå for anmeldelsen. Det er inkluderet i honoraret hos stort set alle.
- Vent med at fordele indbo og betale regninger til skifteretten har svaret.
- Søg begravelseshjælp med det samme. Fristen er tolv måneder, men beløbet er nemt at glemme i en travl periode.
Kort sagt
Lægen udsteder attesten, bedemanden anmelder dødsfaldet, og skifteretten henvender sig af sig selv. Familien skal i praksis kun forholde sig til to ting i den første uge: at der er valgt begravelsesform, og at anmeldelsen er indgivet inden for to hverdage. Resten kommer i den rækkefølge, myndighederne bestemmer.
Kilder
- Sundhedsloven, kapitlerne om ligsyn, obduktion og dødsattest
- Lov om begravelse og ligbrænding samt tilhørende bekendtgørelse, Kirkeministeriet
- Borger.dk, afsnittet om dødsfald, arv og skifte
- Domstol.dk, skifterettens vejledning til efterladte om dødsboer
- Sundhedsdatastyrelsen, Dødsårsagsregistret